Alle mennesker ved, at en Mercedes er en virkeligt lækker bil. Det er ikke noget man behøver at læse sig til, eller få forklaret af en ekspert. Hvis man bare har set en Mercedes på vejen en enkelt gang, så kan man nærmest ikke lade være med at forelske sig. En god procentdel af folks drømmebiler har det med at være fra Mercedes. Det er ikke bare en luksus-bil fordi Mercedes siger, at det er en luksusbil. Vi kan sanse det luksuriøse, uden at bruge ord eller udpege specifikke ting i bilen.

Når man anskaffer sig sin første Mercedes så bliver man absolut ikke skuffet. Man kunne måske godt tro, at det hele bare er overfladisk. Men den luksuriøse fornemmelse bliver faktisk kun stærkere når man sætter sig ind i bilen. Jeg føler mig utroligt forkælet når jeg kører en tur i min Mercedes, og det er svært at forklare hvorfor. Luksus er noget vi alle har en vis forståelse for hvad er, men det er stadig svært at sætte ord på det. Det tætteste vi kommer er nok ved, at sammenligne det med andre luksuriøse oplevelser. Hvis du har oplevet et lækkert spa-ophold, så kan jeg forsøge at lave metaforiske sammenligninger imellem min oplevelse af at køre en Mercedes, og din oplevelse af at blive forkælet i en spa. Det kommer tæt på, men det er selvfølgeligt ikke en direkte beskrivelse.

Man kan derfor godt begynde at undre sig lidt. Hvad er det egentligt ved en Mercedes, der gør den så fantastisk lækker? På et eller andet plan er den jo stadig ”bare” en bil. Den har en motor, et rat og fire hjul. Jeg bruger den til at transportere mig selv fra ét sted til et andet. Der er bare et eller andet over atmosfæren i bilen, der er noget særligt. Man behøver ikke engang at sidde inde i bilen for at lægge mærke til det. Selv når jeg bare står og betragter min bil udefra ænser jeg den luksuriøse aura.

Jeg brugte forleden 20 minutter på at kigge frem og tilbage imellem min Mercedes, og de andre biler på parkeringspladsen. Mit mål var at finde frem til, hvad der adskilte dem. Hvorfor gav min Mercedes mig en følelse af luksus og komfort når jeg kiggede på den, når de andre biler ikke gav den samme oplevelse? Rent overfladisk er bilerne jo nærmest identiske. Hjul, vinduer, døre og så videre.

Men pludseligt ramte det mig. Jeg opdagede, at det var detaljerne der gjorde hele forskellen. Min Mercedes CLA har todelte baglygter og rammeløse døre. De samme elementer går igen på tværs af bilmodeller og fabrikanter – men det er detaljerne der gør forskellen. Det er tydeligt, at der er tænkt over hver eneste millimeter af en Mercedes. Intet er overladt til tilfældighederne.