Alle elsker at holde jul. Det er uden tvivl den tid på året, hvor vi danskere går mest amok. Vi har mange traditioner her i landet, og hver af dem har selvfølgeligt deres egen charme. Det er dog kun i juletiden, at vi dedikerer næsten en hel måned til at fejre tingene. Når December går i gang, så er der julepynt overalt, og radioen er fyldt med julesange. De fleste husker nok, hvor magisk julen var, da man var barn. Spændingen voksede dag for dag, og man kunne nærmest ikke vente til, det blev juleaften.
Det kan dog godt være hårdt arbejde, at forberede sig til julen. Selvom de fleste finder julen dejlig, så er det nok børn, der får mest ud af det. For børnene er det hele nemlig bare magi og hygge. Der er gaver i sokken om morgenen, lækker julemad og masser af flot julepynt. Som voksne finder vi dog hurtigt ud af, at det ikke er magi, der får de ting til at ske. Det kræver hårdt slidt og arbejde. Vi er nødt til at stå ekstra tidligt op, så vi kan hjælpe julemanden med hans gave-uddelinger. Den lækre julemad kræver ofte mange timer ude i køkkenet, og det kræver også en del tid og tålmodighed, at pynte flot op til jul.
Det er specielt svært, fordi der er så mange beslutninger der skal træffes. Mange oplever derfor også, at julen bliver mindre stressende med alderen. Med tiden finder man nemlig ud af, hvordan det hele gøres, og så er beslutningerne pludseligt langt lettere at træffe. Man behøver ikke at finde en god opskrift på flæskesteg: men fandt man for et par år siden, og skal bare finde den frem fra skuffen. Man behøver ikke længere at købe nyt julepynt, da man allerede har en kasse, der er fyldt med alt det man godt kan lide. Men vigtigst af alt, så har man også lært, hvordan man vælger det rette juletræ.
Valget af juletræ er absolut essentielt. Juletræet er på mange måder en slags centrum for julen. Det er juletræet der er pyntet mest op, og som står over alle de mange julegaver. Det er også en ganske særlig ting, da vi bringer naturen ind i hjemmet. Det er meget almindeligt med et par blomster eller en stueplante – men et helt træ? Det er noget særligt!
Du behøver dog ikke at brænde fingrene på dårlige juletræer i flere år, for at finde frem til det rette juletræ. Jeg kan fortælle dig lige nu og her, at der kun er ét eneste juletræ, det giver mening at købe. Det perfekte juletræ er nemlig en Nordmannsgran. Træet har den helt perfekte juletræs-form, og det holder på nålene i rigtig lang tid.