Vi ønsker alle sammen at leve et liv, der er trygt og sikkert. Jeg kender ikke en eneste, der ville ønske at deres hverdag indeholdt mere død og ødelæggelse. Vi arbejder hårdt på at indrette vores liv efter disse fornuftige præferencer. Vi sparer penge op, så vi er klar til at håndtere uforudsete problemer. Vi betaler ind til forsikringer og lignende, så vi er beskyttede, hvis der skulle opstå problemer. Vi smiler til naboen, og gør hvad vi kan for at opbygge gode venskaber, og undgå at få fjender. Intet af det er overraskende: det virker alt sammen meget naturligt og fornuftigt.
Alligevel tiltrækkes vi til disse mørke ting, når det kommer til fiktion. Ingen gider læse bøger om idylliske og rolige liv, hvor alt bare går efter planen. Er det ikke besynderligt? Når vi læser en bog, så fortaber vi os jo i et andet univers. Vi glemmer den virkelige verden for en stund, og bliver ét med den verden vi læser om. Når nu vi opsluges i denne grad, hvorfor vælger vi så at læse om verdener og situationer, som vi aktivt undgår i vores daglige liv?
Bare se på den nye bog Dominodøden, der omhandler en række meget makabre mord. Bogen starter ud med at beskrive mennesker der er myrdet på brutal vis, og har en domino-brik i munden. En af bogens primære karakterer, Johan Axberg, er på sagen som kriminalinspektør, og han var rigtigt gode venner med en af de myrdede. Sådan noget sætter da virkeligt gang i vores empatiske sans. Vi kan nærmest mærke den smerte Johan må være i. Johan Axberg er dog ikke den eneste på sagen: Nathalie Svensson er psykiater og profiler, og hun er også på jagt efter morderen. Hun giver os et indblik i morderens tankegang og psykologi. Her træder læseren altså ikke bare ind i et farligt univers, men ind i en farlig persons tankegang og verdenssyn.
Dominodøden er en ganske makaber bog, men der er mange bøger i samme kategori. De her krimihistorier tiltrækker tusindvis af læsere, og vi kan simpelthen ikke få nok. Hvordan kan det være, at vi tiltrækkes til de her ting, som vi absolut ikke vil have i vores virkelige liv?
Indenfor psykologien har man opdaget, at vi mennesker har en naturlig nysgerrighed omkring det makabre og farlige. Det er nemlig noget, der fra naturens side hjælper med at sikre overlevelsen. Hvis vores fjerne forfædre havde lukket øjne og ører, hver gang der skete noget farligt, så ville de ikke kunne lære af situationen. De ville derfor have meget høj risiko for at lide samme skæbne. Men fordi vi er nysgerrige omkring de farer der eksisterer i verden, så lærer vi en helt masse om dem. Det giver os chancen for at opdage faresignalerne tidligt, så vi kan undgå selv at gå en dyster skæbne i møde.
